KLATREKLUBBEN - FOR UNGE 

Er du mellem 10 og 14 år, bosat i Sydhavnen og trænger du til at få lidt luft under vingerne? Så er Frederiksholm kirkes klatreklub måske lige noget for dig! 

Som noget helt nyt tilbyder vi en klatreklub for unge i alderen 10-14 år hver torsdag fordelt over otte gange kl. 16:00-18:00. Vi starter op den 8. august, og forløbet slutter den 26. september. 

I klatreklubben har vi særligt fokus på legen og kammeratskabet. Sammen - og hver for sig - skal de lære at bevæge sig fra jord til himmel på vores 16 meter høje klatrevæg. De skal lære sig selv og deres egen krop bedre at kende. Og de skal flytte grænser, blive modigere og udfordres. 

Hvem er underviserne 
Eva Jensen er en af vores dygtige toprebsinstruktører, der har været frivillig instruktør her i kirken siden 2015. Eva har været instruktør på et hav af vores klatrearrangementer og har solid erfaring med at få såvel store som små sikkert op af klatrevæggen. Eva har desuden tidligere være KFUM spejderleder og er derfor vant til at arbejde med unge. Eva kommer til at have to hjælpere med sig, der ligeledes er uddannede toprebsinstruktører her i kirken. 

Hvad kan deltage? 
Du skal bo i Sydhavnen og være mellem 10 – 14 år. Man behøver ikke at have nogen erfaring med at klatre. Det eneste, vi kræver, er, at man har lyst til at udfordre sig selv og aktivt være en del af holdet. Da der kun er 12 pladser, er det vigtigt for os, at det er noget, man har lyst til at prøve af og give en chance. 

Tilmelding 
Der er plads til 12 på holdet, og det er tilmelding efter først-til-mølle princippet. Hvis holdet er fyldt op, kan du skrive dig på ventelisten ved at sende en mail til soje@km.dk.

TILMELD DIG HER