BABYSALMESANG

I Frederiksholm kirke har vi to hold med babysalmesang hver mandag kl. 10 & kl. 11 for de 0-1-årige.

Babysalmesang er en musikalsk oplevelse i kirken for nybagte familier, hvor alle kan være med. Med salmesang og enkle rekvisitter skaber vi sammen en musikalsk stund, hvor sanserne bringes i spil. Kirkens smukke rum danner ramme om en tryg og rolig oplevelse, hvor glæden og nærværet er i centrum.
De små nyder samværet og musikken og plejer at sove dejligt bagefter, når det er tid til kaffe og hyggesnak. Babysalmesang er et rigtig godt sted at lære andre nybagte mødre og fædre at kende.

Der er ingen tilmelding, du møder bare op, og det er gratis.

Sandra Skov Fallesen
Det er Sandra Skov Fallesen, der kører babysalmesang. Sandra er uddannet musikpædagog fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har flere års erfaring med det musikpædagogiske arbejde.

Babysalmesang slutter den 17. juni og starter op igen mandag den 19. august 2019.