Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.
torsdag 26/2

Ukraine – lystændning og musik v/ Morten Sternberg

For 4 år (og 2 dage) siden ændrede verden sig på et øjeblik ved Ruslands invasion af Ukraine. Mange ukrainere krydsede grænsen til Danmark – og til Sydhavn. Derfor holder vi en smuk andagt i Frederiksholm kirke med lystænding samt koncert med ukrainske sange, der gennem musik og poesi giver stemme til noget universelt: længslen efter fred og behovet for at høre til. Bagefter er der fællesspisning. Alle er velkommen.

Om koncerten:

Lys, håb og harmoni – Dansk-ukrainsk koncert med musik og poesi

I en tid med uro og kriser inviterer vi til en aften, hvor vi mødes på en anden måde – gennem musik, poesi og menneskelig nærhed.

“Lys, håb og harmoni” er mere end en koncert. Det er et åbent kulturelt mødested, hvor dansk og ukrainsk kunst forenes i toner, ord og fællesskab.

Koncerten fremføres af tre professionelle kunstnere, som gennem musik og poesi giver stemme til noget universelt: længslen efter fred, behovet for at høre til og glæden ved at skabe sammen.

Når vi samles om kunst, opstår der et stille fællesskab – et øjeblik af ro og forståelse midt i verden.

OBS: Vi gør opmærksom på, at arrangementet er rykket fra den 24.2 til den 26.2.