Indlæser Begivenheder
onsdag 19/8

Sommerudflugt for menigheden

Til årets sommerudflugt skal vi nordpå og opleve en unik omvisning på Karen Blixen Museum, Rungstedlund. Forfatterhjemmet, Fuglereservatet og museets udstillinger er en del af den 45 minutter lange omvisning, hvor vi bl.a. skal høre om Blixens forfatterskab og livet bag fortællingerne.

Efter museumsbesøget kører vi til skønne Rungsted Kro, der med sin historisk kendte beliggenhed ved Rungsted Havn har udsigt over Øresund. Her skal vi spise en lækker buffet.

Sidste stop på turen går til Hørsholm kirke fra 1823, hvor vi skal høre om kirkens historie og se de smukke omgivelser både ude og inde. Kirken er tegnet af arkitekt C.F. Hansen, som også har tegnet Vor Frue Kirke.

Praktisk

Busafgang: kl. 10 Frederiksholm kirke / Hjemkomst: kl. 16 Frederiksholm kirke

Pris: 75 kr. Prisen dækker alt med undtagelse af drikkevarer på Rungsted Kro.

Billet kan købes på Kirkekontoret eller via nedenstående formular.

Sidste frist for tilmelding den 11. august. Der er begrænsede pladser og det er først til mølle.

Bemærk: Der er ikke elevator til 1. sal på Blixen Museum og Rungsted Kro.

Al indtjening går ubeskåret til Menighedsplejen i Sydhavn Sogn, der hjælper økonomisk udsatte borgere i Sydhavn.