Julekoncert med Sydhavn Kantori

Jul i Sydhavn og Europa
Lørdag d. 5. december kl. 15 er der julekoncert i Frederiksholm kirke. For 29. år i træk synger koret Sydhavns Kantori julekoncert. De 26 sangere synger stor klangskøn europæisk musik af bl.a. de gamle mestre Mozart, Beethoven, Schubert, Bruckner og Fauré. Koret ledes af Carsten Mølholm, og noget af programmet akkompagneres på orgel og flygel af Daniel Bruun.
Koncerten er målrettet aldersgruppen fra ca. 10 år og op, den varer ca. 1 time, og der er fri entre. Der serveres en kop kaffe at gå hjem på efter koncerten.
Hvor: Frederiksholm kirke, Louis Pios Gade 8, 2450 KBH SV