Kirkesalon

Kirkesalon med Geo og Morten Sternberg

 

Glæd jer til efterårets anden Kirkesalon på Kirkeskibet med komiker Geo og præst Morten Sternberg.

 

Efterårets overordnede tema i kirken er familie. Det vil ikke mindst komme til udtryk i vores Kirkesaloner, hvor Maj My Humaidan gæster Kirkesalonen den 18. september og Geo altså gæster den anden salon her den:

 

23. oktober 2025 kl. 19

 

Geo – søn af en psykopat

Hvordan påvirker det dig, når du er vokset op med en far, der er psykopat – og kan man selv blive en god familiefar, når det man har med fra opvæksten er ganske dysfunktionelt? Det er spørgsmål, som komikeren Geo har arbejdet med, og fortæller om i en samtale med sognepræst Morten Sternberg, hvor de kommer omkring temaer som tilgivelse og hævntørst.

 

Billetter koster 75 kr. og der vil være mulighed for at købe et glas vin til drøftelsen.Billetter frigives mandag den 1. september. 


Bemærk, at al indtjening går ubeskåret til Menighedsplejens julehjælp.

 

Arrangementet starter kl. 19, dørene åbner kl. 18.30.

 

OM KIRKESALON

Kirkesalon på Kirkeskibet med Geo og Morten er den femte af sin art i Sydhavn Sogn. Ved en Kirkesalon inviterer en af sognets præster en musiker, forfatter, kunstner eller andre, der har noget på hjertet, til en rigtig kirkesalonsnak. Temaerne spænder bredt, men det er alt sammen nogen, der er forankret  i kristendommen og det at være menneske.  

 

Hvornår: 23. oktober 2025 kl. 19. Dørene åbner kl. 18.30.

Sted: Kirkeskibet, Topstykket 20, 2450 KBH SV

M4 Metroen kører lige til døren. Stop: Enghave Brygge.