Koncert med Hjemmeværnets Musikkorps

Koncert med Hjemmeværnets Musikkorps

Koncert med Hjemmeværnets Musikkorps

Fredag 5. september 2025, kl. 18:00
Frederiksholm kirke, Louis Pios Gade 8, 2450 København SV
Gratis

OBS: Vi rykker koncerten indenfor i kirkerummet pga. regnvejret. Det vil derfor heller ikke være muligt at købe grillmad. Du kan købe drikkevarer mellem kl. 17.30-18.00.

For andet år i træk hylder vi Danmarks Udsendte med et brag af en koncert med Hjemmeværnets Musikkorps Roskilde i Frederiksholm kirke.

Hjemmeværnets Musikkorps Roskilde er et af Danmarks bedste hjemmeværnsorkestre og vi glæder os til endnu en gang at fylde plænen med horn og slagtøj til den helt store guldmedalje. Ella Moreno er med på sin smukke vokal.

OM ORKESTRET

Det mere end 30 mand store orkester har mere end 70 år med i rygsækken, og et hav af koncerter både i Danmark og udlandet. Musikalsk spænder orkestret bredt, lige fra pop, rock, klassisk til traditionel brassband musik. Der er noget for enhver smag. 

Orkestret har gennem en lang årrække spillet nytårskoncerter i henholdsvis Roskilde og Køge, dette for fulde huse. Her har orkestret haft solister med, såsom Dario Campeotto, Thomas Eje og Rasmus Bjerg. Orkestret har ligeledes et tæt samarbejde med Bobo Moreno. 

Her i Frederiksholm kirke er vi så heldige, at den ene søster Moreno, Ella Moreno Risell, gæster koncerten. Musikkorpset har haft glæden af et forrygende samarbejde med Ella (og den anden søster Sally), både til Nytårskoncert i Stærekassen og i Helligåndskirken i 2024. Trods deres unge alder har begge søstre et hav af koncerter bag sig.

Hjemmeværnets Musikkorps Roskilde er under ledelse af Ole Bille, orkestrets chefdirigent er Henrik Næser.

Fri entré!

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed