24/10/2025 0 Kommentarer
Kirkesalon med Fupz Aakeson og Rydahl
Kirkesalon med Fupz Aakeson og Rydahl

Kirkesalon med Kim Fupz Aakeson og Christian Rydahl
Glæd jer til sidste kirkesalon for i år med forfatter Kim Fupz Aakeson og præst Christian Rydahl.
20. november 2025 kl. 19
Kim Fupz Aakeson har gennem flere årtier beriget os med den ene vidunderlige film, roman eller børnebog efter den anden.Ikke mindst hans populære serie om drengen Vitello har formået den svære kunst at begejstre både børn og forældre.
Kom ned på Kirkeskibet d. 20. november, hvor Kim Fupz i samtale med præst Christian Rydahl vil undersøge barnets og den barnlige sjæls fantasi, også i relation til Gud.
Børn har ofte lettere ved at tale om Gud og de store emner i livet end voksne, og hvordan kan det egentlig være? Hvordan kan vi voksne lære af børnene og blive bedre til det?
Vi vil også komme ind på Kim Fupz´ seneste bog for voksne, "Skyggen foran mig", som handler om en mand, der lige er kommet ud af fængslet og skal finde tilbage til livet.
Billetter koster 75 kr. og der vil være mulighed for at købe et glas vin til drøftelsen.
Bemærk, at al indtjening går ubeskåret til Menighedsplejens julehjælp.
Arrangementet starter kl. 19, dørene åbner kl. 18.30.
OM KIRKESALON
Kirkesalon på Kirkeskibet med Kim og Christian er den sjette af sin art i Sydhavn Sogn. Ved en Kirkesalon inviterer en af sognets præster en musiker, forfatter, kunstner eller andre, der har noget på hjertet, til en rigtig kirkesalonsnak. Temaerne spænder bredt, men det er alt sammen nogen, der er forankret i kristendommen og det at være menneske.
Hvornår: 20. noveber 2025 kl. 19. Dørene åbner kl. 18.30.
Sted: Kirkeskibet, Topstykket 20, 2450 KBH SV
M4 Metroen. Stop: Enghave Brygge.
Kommentarer