28/05/2025 0 Kommentarer
SV festival: Elba Solo
SV festival: Elba Solo

Oplev en af Danmarks mest lovende popartister, når ELBA spiller på SV-festival 2025 i en inderlig solokoncert, hvor hun serverer catchy og kontrastfyldt indiepop fra hendes to anmelderroste albums. Forvent særegen karisma, stærk vokal og super personlige tekster i centrum.
“Det er en blanding af en underfundige tiltag og sindssygt fine popmelodier, som bare hænger ved, og som gør, at jeg får gåsehud, når jeg hører dem...” Sådan beskrev P3-vært Ena Cosovic ELBA’s debutalbum ’Teardrops & Blind Spots’ i 2023 og tilføjede desuden, at albummet var "fuldstændig fantastisk" og roste det for at have en unik og inderlig kvalitet. På livefronten har ELBA efterhånden også markeret sig positivt. I 2019 spillede hun på Roskilde Festival til publikum og anmeldernes begejstring. Derudover har hun spillet på Smukfest, SPOT Festival, Alive Festival og til CopenhagenPride samt Thorvaldsens Museum.
Fri entré!
Hvor: Frederiksholm kirke, Louis Pios Gade 8, 2450 KBH SV
Kommentarer